fredag den 25. april 2014

AVU studietur til København 27/3

Skrevet af Isabella, Julie og Marianne fra AVU (Hold 3dsa77j)
I bussen mod København
Busserne holdt ved Skt. Annæs plads, klar til at køre de forventningsfulde unge mennesker til hovedstaden.
Planen var en rundtur på Christiansborg, mødet med Enhedslistens Per Clausen var sat i stævne, og spørgsmål var forberedt.
Vi blev mødt af en folketingsmand, som havde sin vante gang på Christiansborg og som ville vise os rundt. Turen startede med, at vi skulle mødes med Per Clausen fra Enhedslisten, og dette møde var en tung omgang, hans sprog var meget politisk og små spørgsmål fik en lang forklaring.
Efter en rundtur på selve Christiansborg, hvor vi også fik adgang til selve folketingssalen, og en runde ved grundloven, gik turen videre til Christiania.
Vi startede med et informationsmøde, hvor en kvinde, som var én af grundlæggerne til fristaden, holdt et lille møde, hvor historien blev forklaret. Dette var en rigtig god måde at starte rundturen på. Turen igennem fristaden forgik med guide, og mange indtryk blev oplevet, især igennem Pusherstreet. En alternativ livsstil og et demokratisk samfund, som nok kun kan eksistere i et lille samfund på 1000 individer, med et samfund bygget på selvforsyning, med hensyn til børnehaver, fritidshjem osv.
Så gik turen hjemad igen sidst på eftermiddagen, en lang tur var gået, mange indtryk skulle fordøjes. Alt i alt en tankevækkende tur og en stor fornøjelse at se samfundet på den anden side.



Skrevet af Simon G. Larson fra AVU (W-klassen)

Fællesbillede fra Christiania
Vi er kun lige kommet ned af Prinsessegade på Christianshavn, inden lugten af hash rammer os. Den lidt søde granagtige lugt stryger direkte op i næserne på os, og på nogle brænder de sidste næsehår af. En totalt uvant lugt for store dele af forsamlingen. Christiania, nu er vi her, fristaden i storbyen. 

Jeg er kun lige trådt ind af den sydlige indgang med min telefon i hånden, før der kommer en gammel mand, som på afstand godt kunne ligne Quasimodo med sin skæve bukkede ryg, og siger på gebrokken engelsk, men med en bestemt tone: ”Hey, no pictures inside!”, Jeg er udmærket godt klar over, at der ikke skal tages billeder på Pusherstreet. Men området udenfor, der har jeg min ret til at tage billeder, så jeg fejer det af mig, og går videre igennem de gamle militærbygninger. Lugten af hashen bliver stærkere og stærkere, og man er ikke et sekund i tvivl om, at Pusherstreet ligger i nærheden.

Sidst på formiddagen mødes klassen til en guidet rundtur med en lidt ældre dame, med grå-hvidt hår og en lille figur, der måske kun måler 1.55 meter. Hun kunne til forveksling godt ligne en af skuespillerne fra filmen ”Hobitten.” 
Man er ikke er et sekund i tvivl om, at hun er den mest stolte Christianit der findes, Dorsi er hendes navn, og har boet på Christiania i 43 år. Hun var ikke med til at besætte området i sin tid, men flyttede ind umiddelbart efter. Hun kender fristaden som sin egen bukselomme, og hun kan finde rundt med lukkede øjne, og kender alt og alle. 

Hun står oppe foran det store håndmalede kort over Christiania, og fortæller løs om området med en kop kaffe ved hånden, Christiania er delt op i 15 områder, hvor der tilsammen bor ca. 800 børn og voksne. Ca. 175 af dem er under 18 år. Når man fylder 18 år, skal man begynde at betale brugsleje. Brugsleje er deres form for husleje. Brugslejen er 24 kr. pr. kvadratmeter, og 1200 kr. pr. voksen som bor i ejendommen.

I løbet af det lille foredrag Dorsi giver os, bliver jeg dog bare mere og mere bekræftet i, at hun er den stolteste Christianit, som desværre fejer alle kritiske spørgsmål af vejen, og prøver at male et glansbillede af Christiania. Måske er hun bare bekymret for fristadens udvikling. Hun har levet der i 43 år og har kunne se en udvikling, der ikke er blevet bedre, og derfor frygter det værste. 

Den guidede rundtur på Christiania starter og allerede inden vi har taget 2 skridt, så lyder den første regel: ”I må kun gå i højre side, så cyklister kan komme fordi”. Vi turde ikke andet, da vi allerede havde fundet ud af, at hun var en dame med temperament, på trods at hun ikke selv overholdte reglen.
Kort tid efter blev kamera, telefoner og alt andet elektronik lagt ned i lommerne, for skiltene med ”No pictures” nærmede sig og samtidig gjorde Pusherstreet. Pusherstreet er noget for sig selv. Folk står med deres boder på hver side af vejen, som kun er 2 meter bred, og sælger hash og andet form for røgelse nærmest helt upåagtet af alt. Som om det hele er ganske normalt, og helt lovligt. 
Det bliver dog kun til en passage igennem Pusherstreet. 
Vi fortsætte nord for Christiania og kommer ned omkring børnehaven/sfo’en og op igen til kvindesmedene, som i øvrigt laver figuren til Zulu Awards. 
Ved siden af kvindesmeden ligger fabrikken, der laver de berømte Christianiacykler, som stort set alle på Christiania cykler rundt på. De er blevet et varemærke for fristaden. Dorsi spørger os til slut, om vi ved hvorfor Christianias logo er tre gule prikker. En svarer ”tro, håb og kærlighed.”  Nej, de tre gule prikker, er de tre prikker over ”i’erne” i Christiania. Christiania blev fortid, og fra den ene yderlighed, skulle vi nu til den næste. 

Vi kunne lige så godt havde gået derover, det ville ikke tage mere end 15 minutter, men nu sad vi i turistbussen og 5 minutter efter var inde i gården på det store Christiansborg. Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro, at vi skulle ud at flyve med alt den sikkerhed der var. Alt blev undersøgt og vi skulle også igennem metaldetektorer. 

Klar til rundvisning på Christiansborg
En kæmpe bygning, som man ikke kan forstille sig, før man har set den, og vi nåede endda ikke halvdelen. Vi skulle mødes med folketingsmedlemmet Jan Johansen fra Soc.dem., som var vaskeægte fynbo. Han hentede os nede i kælderen, som var blevet lavet til en slags venterum.
Efter at havde præsenteret sig selv, blev vi fulgt op til hovedindgangen, Dronningetrappen til venstre og statsministertrappen til højre.

54 årige Jan Johansen blev valgt ind ved sidste folketingsvalg til stor overraskelse for ham selv. Vi starter med at blive fulgt op til den berømte cykliske elevator ”Paternosteren.” Nok se, men ikke røre - til mange i klassens skuffelse.
Vi har knap været sammen med Jan i 20 minutter, og den lille gråhårede fynbos telefon, ringer for 3. gang. Møder bliver lavet, og spørgsmål fra journalister bliver besvaret.



Turen går videre til folketingssalen, hvor alle de store beslutninger bliver taget. Vi bliver derinde et stykke tid, for at få besvaret alle vores mange spørgsmål. Jan giver sig heldigvis god tid og er rigtig god til at besvare dem alle sammen.


Efter et kvarter bevæger vi os fra top til bund, som fører os ned i Finansministeriet. Her så vi en gammel jernkasse, som skulle være den gamle Statskasse. Den var ret tom, så alt snakken om at Danmark fattes penge blev i den grad bekræftet. 

Hjemtur mod Odense
Tiden løb hurtigt og uden vi vidste af det, så skulle vi ud igen og bussen ventede. Vi blev ført ned til gæsteindgangen igen, og blev sluset ud. Så stod vi igen i gården som små mus, omringet af 4 store bygninger som var højere og ældre end os alle sammen til sammen.
Bussen ventede udenfor, og turen gik nu hjem til trygge Odense.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar