tirsdag den 8. november 2016

Husker du Camilla?


Camilla Bylling Nørgaard tog en HF pædagog pakke på HF & VUC FYN Odense og startede efterfølgende på pædagoguddannelsen. Den førte hende til et praktikophold i Filippinerne, hvor hun fuldstændigt tabte sit hjerte til gadebørnene. Da hun kom hjem til Danmark i december 2014, gik der kun 1,5 måned, før Camilla rejste tilbage til Filippinerne med en mission om at oprette et børnehjem.

Ikke kærlighed ved første blik

Men det var ikke kærlighed ved første blik, da Camilla ankom til Filippinerne. Hun husker turen fra lufthavnen som et stort kulturchok.    

- Jeg havde ikke rejst i et fattigt land før, så jeg kiggede bare på gadebørnene som var overalt og på ledninger, der hang og dinglede. Der var møgbeskidt, ulækkert og der lugtede, husker hun.

Umiddelbart virkede det ikke som et sted, hun havde lyst til at blive ret længe. Med rotter pilende om fødderne på hende, fandt hun sig selv grædende bag drop-in centeret, hvor hun var i praktik, frustreret over hvorfor hun havde valgt at forlade trygge Danmark.

Efter hendes første slumbesøg, hvor der skulle hentes nogle udsatte gadebørn, brød hun helt sammen. Det påvirkede hende så meget, at hun ringede hjem til sine forældre for at høre, om de kunne købe en flybillet til hende.
Men Camilla hanker op i sig selv og fortsætter arbejdet på drop-in centeret. Samtidig begynder hun også at arbejde på gaden hvor børnene har deres daglige gang. Efter 4 måneders arbejde på drop-in centeret, begynder hun at bruge mere og mere tid på gaden.

Ville være i gadebørnenes sko

Camilla oplevede at det at være på gaden sammen med børnene, var med til at opbygge respekt og tillid mellem dem. Derfor fik Camilla også den idé, at hun skulle sove på gaden hos dem.

-Det var en vild ide og ret spontant, at jeg ville prøve at være i deres sko. Jeg tænkte at det ville styrke båndet mellem børnene og jeg.

Camilla finder hurtigt ud af hvilken realitet, gadebørnene befinder sig i hver eneste dag.

-Det er super ydmygende at rende ind et sted for at stjæle pap, som man kan sove på. Man er så uværdig i samfundets øjne, at man ikke engang kan få et skide stykke pap, forklarer hun.



Et farligt eksperiment 

At sove på gaden i filippinerne er ekstremt farligt, og det måtte Camilla også opleve på egen krop, da to børnebander kom op at sloges.

-Der var kæmpe slåskamp på gaden, og da politiet kom, vidste jeg, at det ville få konsekvenser for børnene, fordi politiet er meget hårdhændet over for dem.

Derfor tager Camilla med på politistationen for at sikre sig, at der ikke sker noget med de gadebørn, hun har beskæftiget sig med. Efter at have sovet på gaden i 3 dage er hun træt, beskidt, udmattet og følelsesmæssigt påvirket af situationen. Derfor tager hun igen en spontan beslutning om at tage børnene med hjem, da de ikke længere må komme på drop-in centeret. Tilbage på gaden skulle de i hvert fald ikke.

-Jeg kunne som person simpelthen ikke bare sige, nå dette er der jo ikke noget gøre ved, for det var der. Jeg kunne jo godt tage dem med hjem. Jeg ved godt, at der er regler om det, men der var jo ikke nogen, der stod og spærrede vejen.

Børnene tog Camilla med hjem på sit værelse, i det hus, hvor hun boede sammen med de andre pædagogstuderende. Hun gav børnene mad, et bad og rent tøj på, og da de var dejset om af træthed efter dagens strabadser, sad Camilla og kiggede på dem og tænkte ”nå for søren, hvad skal jeg nu stille op? ”, og der fik hun ideen til børnehjemmet.

Rig og fattig på samme tid

Da Camilla kommer tilbage til Filippinerne i januar 2015, går hun straks i gang med at finde et sted til det nye børnehjem, og i februar 2015 bliver børnehjemmet er en realitet.

-Jeg har aldrig nogensinde været så fattig, som da jeg rejste til Filippinerne, men på mange andre måder er jeg blevet så meget rigere. Min tilgang til tingene, holdning til livet og mine værdier har ændret sig. Der er jeg bare ikke den samme person, som da jeg tog afsted, fortæller Camilla.

Er blevet mor 

Mange ting er sket siden. Camilla og hendes partner Line Venø Pedersen har startet Bylling Foundation, der samler penge ind, som går 100 % ubeskåret til børnehjemmet. Derudover har Camilla fået datteren April, som nu er 5 en halv måned. Camilla glæder sig til, at hun kan tage datteren med til Filippinerne og håber, at hun engang kan give hende en forståelse af, hvor heldig og privilegeret hun er bare ved at være født dansk.
Men April er ikke det eneste barn i Camillas liv. Gadebørnene er konstant i Camillas tanker, især når hun ikke er dernede.

-Fra nu af til den dag jeg dør, bliver jeg nødt til at ind tænke dem i mit liv, de vil altid være der, og de regner med os, og det kan de også. De vil aldrig ende på gaden igen. Min datter og børnene på hjemmet deles om mit hjerte.




Bylling Foundation er afhængige af donationer så hvis du har lyst til at give et bidrag, kan du se mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar