tirsdag den 2. december 2014

Palæstinensisk teaterteknik på skemaet


Skrevet af Rasmus Skovman, koordinator på FLOW

Faisal instruerer FLOW i palæstinensiske teaterteknikker
I uge 47 havde FLOWs teaterhold besøg af den palæstinensiske teaterinstruktør Faisal Abu Alhayjaa fra Freedom theatre i Jenin, Vestbredden. Faisal lavede teaterforløb med alle 3 årgange og introducerede nogle af de teknikker, som de arbejder med i Freedom Theater. 

Det nærværende og det menneskelige har en stor plads i måden at arbejde på, og for kursisterne var det overvældende at opleve, at grundteknikkerne er de samme, som dem vi arbejder efter på FLOW. Selvom vores kulturer og vores vilkår er yderst forskellige, så er vores teater-arbejdsform meget ens.

I forbindelse med besøget blev der produceret en film, som viser teaterforløbet med kursister fra både FLOW og Jenin. Filmen er produceret af 1748 og målrettet til at blive vist i MeWe Space i Kottesgade, som er VUCs innovative digitale læringsrum. Filmen forventes at have premiere i Mewe Space i januar 2015.


- Vi håber på at kunne arrangere en studietur hvor nogle FLOW kursister og lærere besøger Freedom Theatre i Jenin på Vestbredden, siger Rasmus Skovmand, der koordinerer FLOWs teaterundervisning.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar