mandag den 6. januar 2014

En mønsterbryder med mod på livet: 

’jeg vil gerne hjælpe børn som mig selv’
Stefanie er 24 år gammel, gravid med sit første barn og går på pædagogseminaret efter at have færddiggjort en fuld hf-enkeltfag på VUC i december 2011.
Roen lyser ud af hende, da hun fortæller sin historie om en barndom med en fraværende, alkoholiseret mor, opvækst hos bedsteforældre, afbrudt HTX forløb og adskillige bump på vejen.
 Men hun er kommet langt siden da, for Stefanie er en mønsterbryder med ambitioner om at hjælpe andre børn som hende selv.

Stefanie ønsker ikke at få sit eget billede vist på bloggen.

Kærlig voksenkontakt

Stefanies tidligere vejleder og engelsklærer, Lisbeth Antonsen, sidder ved siden af, mens hun taler. Lisbeth og Stefanie har holdt kontakten, siden Stefanie blev færdig på VUC for 2 år siden.
De ses og ringer jævnligt sammen. Og der er ingen tvivl om, at der er et helt særligt bånd mellem dem:
- Lisbeth har været en kæmpe motivationsfaktor. Hun har altid været god til at sætte tid af til at snakke om, hvordan det går – også selvom der ikkevar tid.
Lisbeth er blevet den voksne kontaktperson, som Stefanie altid har manglet. En støtteperson til at snakke om vind og vejr med – ikke kun, når hun har brug for en skulder at trøste sig ved.
- I virkeligheden har jeg jo også brug for én at tale med de små ting om – én, som jeg kan spørge hvordan man laver en brun sovs, og hvad man ellers plejer at spørge sine forældre om, siger hun og smiler kærligt til Lisbeth, som gengælder med en klukkende latter.
En anden voksen, som også har betydet rigtig meget for Stefanie, er hendes gamle religionslærer, Charlotte Lysholdt-Andersen. De to har stadig kontakt i dag.

Flyttede hjemmefra som 16-årig

Stefanies forældre gik fra hinanden, da hun var 2 år gammel. Hendes mor begyndte herefter at drikke, og det blev til en barndom med alkohol og vold. Stefanie flyttede ud til sine bedsteforældre som 11-årig, hvor hun boede, indtil hun kom på efterskole i 9. og 10. klasse. Det var først her, hun opdagede, at hun faktisk var god til det der med at gå i skole.
- I folkeskolen var der aldrig nogle lærere, der sagde noget. Der var ingen, der greb ind, selvom de godt kunne se, at jeg virkelig manglede nye bukser eller sådan noget.
Efter efterskolen startede hun på HTX, men det blev kun til 4 mdr., da hun ikke kunne finde sig til rette på skolen. Hun flyttede hjemmefra som 16-årig og har siden været vant til at klare sig selv.

På VUC begyndte jeg at tro på mig selv. 

I 3 år havde Stefanie forskellige jobs, hvor hun bl.a. sparede op til at kunne betale deltagergebyret for at starte på enkeltfag. Hun havde hørt om VUC fra andre venner og forventede, at de andre kursister var lidt mere voksne end HTX.  Stefanies forventninger blev indfriet – ikke mindst fordi hun mødte nogle lærere, der troede på hende:
- Det var først da jeg kom på VUC, at folk gad interessere sig for mig. Lærerne spurgte ind til, om jeg havde det godt, lagde mærke til, hvis jeg havde en dårlig dag. Det var rart.
Med støtte fra vejleder, lærere og studiekammerater fik Stefanie troen på, at hun godt kunne det der med at gå i skole, og det beviste hun overfor sig selv allerede ved den første eksamen i samfundsfag:
- Min første eksamen var i samfundsfag, og der fik jeg 12! Dette har jeg aldrig fået før. Det gav alligevel lidt blod på tanden og jeg tænkte ”nu kan jeg lige så godt give den gas”
- Og så blev du jo også færdig ½ år før tid, tilføjer Lisbeth, – Stefanie hun er sej!
Stille og roligt gennemførte Stefanie sine hf-fag ét efter ét. Hun havde 3 valgfag på B-niveau i psykologi, billedkunst og samfundsfag, som hun gennemførte ½ år før tid. Faktisk endte Stefanie med at gennemføre sin enkeltfags-hf på blot 2½ år, selvom den var planlagt til 3 år.
Undervisningsformen har også haft stor betydning for Stefanies forløb, hvor der har været god kemi med lærerne, og holdet har fået lov til at være medbestemmende og præge undervisningens form og indhold.
- Det er jo ikke fordi, at jeg behøver vide noget personligt om min lærer, men bare det at Charlotte åbnede lidt op og fortalte lidt om sig selv, gjorde at jeg ikke tænkte på hende som ”fessor”. Hun ville også gerne høre, hvad vi syntes og havde lyst til i undervisningen.

Lisbeth Antonsen er hf-vejleder på HF & VUC FYN

Jeg ville gerne have mødt én som mig, da jeg var barn

Stefanie er en mønsterbryder i mere end én forstand. Hun er den første student i familien og er nu fortsat i en videregående uddannelse med ambitioner om at hjælpe børn som sig selv. Derfor er det ikke helt tilfældigt, at Stefanie valgte at fortsætte på pædagogseminariet efter sin hf. Hun er meget nysgerrig på mennesker, og en bachelor fra pædagogseminariet åbner en masse muligheder for at hjælpe børn og unge, der har været i samme situation som hende selv. Udover over de pædagogiske overvejelser ser hun sin egen personlige erfaring som et ekstra hjælpemiddel til at forstå barnet/den unge og håber på, at hun kan gøre en lille forskel. For som hun selv siger:
- Jeg kunne godt tænkte mig at have mødt én som mig. Én jeg kunne have talt med og én der kunne have hjulpet allerede, da jeg var barn.
Og så er vi tilbage til det der med sovsen - når Stefanie til februar går på barsel og skal til at lære at lave sovs, så er der ingen tvivl om, at hun ringer til Lisbeth.
/HMA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar