Una Salsa grande de Cuba
Design-hf er gået amok i cubansk salsa af arkitektur, kunst, dans og fortællinger – alt sammen blev dækket af et filmhold, som vil fortælle historien om – netop DESIGN HF.
Design-hf - hvad er det? Det vil design-hf'erne nu selv fortælle om i en video. Når videoen er færdig, bliver den uploadet på HF & VUC FYNs hjemmeside. |
Vil du være både klog og kreativ – så er Design-hf et godt bud. Og den historie arbejder 3. årgang på uddannelsen i øjeblikket med at fortælle med videoklip fra en cubansk emneuge – en video der senere bliver lagt ud på HF & VUC FYNs hjemmeside.
I det tværfaglige forløb har det kreative været omdrejningspunktet i et intenst arbejde med at blive klog på den caribiske ø - den tidligere spanske koloni, kommuniststat og storproducent af rom, som ligger blot en 53 timers svømmetur fra Key West i Florida, hvis man ellers var den 64 årige amerikanske langdistancesvømmer, Diana Nyad, som tilbagelagde turen fra Havana til Florida den 2. September i år.
På Design-hf i Odense er Havanna skyline udført i skygger fra mælkekartoner og shampoobøtter, og det salte vand i Estrecho de Florida tænker man sig til.
En salsadanser er projekteret op på et lærred og bliver malet i stærke cubanske primærfarver.
Og i et andet klasselokale på Odense Fagskole bliver den amerikanske journalist og forfatter Ernest Hemingways gennemgået med tættekam under arbejdet med at sætte sig ind i cubansk kultur (Hemingway boede det meste af sit liv i Cuba).
Salsa-danseren kræver stærke farver |
Og stærk koncentration i sin tilblivelse |
Tilsammen giver det en rigtig cubansk salsa – en kreativ sovs, som får lærdommen til at glide ned – og endda med velbehag.
- Vi er jo gode til at bruge vores hænder. Og på denne måde udlever vi kreativitet gennem undervisningen. Derfor er Design-hf det helt rigtige valg for mig, fortæller Carina Randeris fra 1. hf.
- Ja, Lærerne forsøger virkelig at tage hensyn til vores ofte meget visuelle tilgang og lægger kreative elementer ind i undervisningen.
- De kommer ikke bare ind og opfører sig som om, de var på et gymnasium. De tager alvorligt, at vi går på en Design-hf, tilføjer Carinas klassekammerat, Andrea Højstrup Larsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar