fredag den 1. februar 2013


Løb i flok med Helle Klodskov


Selv hvis du er i dårlig form, er der tilstrækkeligt med tid til at træne op til Eventyrløbet Kristi Himmelfartsdag, den 9. maj. Fortræningen finder sted på torsdage klokken 15.30 fra HF & VUC FYNs skolegård i Jernbanegade.

. Vi startede med 7, rapporterer løbetræner Helle Klodskov, efter HF & VUC FYNs første træningseftermiddag forud for Eventyrløbet.
Men forhåbentlig vokser truppen støt, så flest muligt får mulighed for at gennemføre Eventyrløbet 2013 - på enten 5 eller 10 kilometer.
- Og alle er velkomne. Lige fra de hurtige løbere til dem, der foretrækker at gå 5 kilometeren, understreger Helle Klodskov, som har taget billedet ovenfor.

4 måneder endnu
Eventyrløbet finder sted på Kristi Himmelfartsdag, den 9. maj, og HF & VUC FYN deltager traditionelt med et stort hold.
Skolen betaler da også størstedelen af deltagebyret, ligesom deltagerne får en løbetrøje med skolens logo.
Du kan mødes med de andre løbere torsdage klokken 15.30 i skolegården på HF & VUC FYN i Jernbanegade.
Vil du vide mere, kan du kontakte Helle Klodskov på hha@vucfyn.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar