mandag den 28. januar 2013


Mio af liv på samvittigheden – hvad skete der lige?
Auschwitch-dagen den 27. januar blev markeret på HF & VUC FYN i Odense med forelæsning ved stud. Psych. Liv Kronborg Forman fra Københavns Universitet

Hvordan i alverden kunne det lade sig gøre, spørger Liv Kronborg Forman  sig selv - og salen

Hvordan går det til, at en kærlig ægtemand og familiefar udvikler sig til en massemorder med en mio. drab på samvittigheden?
- Hvad er det lige, der sker for en mand som ham?
Stud psych., Liv Kronborg Forman stiller spørgsmålet ud i forsamlingen på Rugårdsvej – på samme måde, som hun har stillet sig selv spørgsmålet – igen og igen.
Hun er på besøg i forbindelse med Auschwitch-dagen den 27. januar for at tale om ondskabens psykologi.
Hvad tænkte den tysker, der var med til folkedrabet mod jøderne, fortsætter hun sin spørgerække.
Tænkte han: ”Nu skal de dø!”, eller var det noget helt andet, der foregik?
Liv Kronborg Forman formåede
 at få salen med sig
Var de monstre? Eller var de bare helt almindelige mennesker?

75 procent af Europas jøder
I sin bacheloropgave on ondskab tog Liv Kronborg Forman udgangspunkt i to af Nazi-Tysklands største bødler, Franz Stangl og Rudolph Höss.
Begge tyske kommandanter fik en masse liv på samvittigheden under nazistyret, hvor 5,9 mio. jøder, 3 mio. russiske krigsfanger, 1,9 mio. polakker, 1 mio. sigøjnere, 0,2 mio. handicappede og 1,5 mio. andre blev henrettet.
- De 5,9 mio. jøder udgjorde i øvrigt 75 pct. af alle Europas jøder, så der var tale om en effektiv udryddelse, som foregik i dødslejre og koncentrationslejr, tilføjer den psykologistuderende.
- Det kommer let til at virke som ren statistik. Men vi skal huske på, at hver enkelt er et menneske af kød og blod, understreger hun.

Intention, pres eller passivitet
Nogle af de spørgsmål, Liv Kronborg Forman stiller, er:
Havde kommandanten et ønske om at slå ihjel. Blev moralen skubbet til side på grund af det menneskelige ønske om at ”høre til” (gruppepres).  Eller så kommandanten måske blot sig selv som et lille, ubetydeligt tandhjul i en større maskine?

Ambitiøse Franz
Franz Stangl var kommandant i dødslejren Treblinka - en af de mest frygtede lejre, hvor der blev dræbt 900.000 mennesker, mens han var kommandant.
Hver morgen ankom tog med cirka 4.000 mennesker, som blev klædt nøgne og kronraget, hvorefter de gik direkte videre i gaskamrene for så at blive brændt – en proces der sammenlagt kun tog et par timer.
- Stangl blev interviewet efter sin anholdelse i 1967. Derfor kender vi i dag til kommandantens eget syn på sine handlinger, fortæller Liv Kronborg Forman.
Franz Stangl fra Østrig – var oprindeligt en dygtig væver. Han var ekstremt ambitiøs. Han blev vævemester allerede som 18-årig – den yngste nogensinde. Men han ønskede fortsat at gøre karriere og gik ind i politiet.
I Polen blev han nazistyrets bedste kommandant på grund af sit organisationstalent.
- Det var min profession, jeg nød det, fortalte han efter sin tilfangetagning i 1967. Han nød at udføre sit job til ug - nøjagtigt som da han blev bilsælger i Argentina under sin flugt.
- Om Franz kan man sige, at han havde en form for intention om drab på jøder ud fra et personligt ønske om at gøre karriere. Men man kan også sige, at han var ureflekteret, vurderer den psykologistuderende ved Københavns Universitet.
Til sidst i interviewet fra 1967 siger han: ”Hvis jeg er skyldig – vil jeg ikke kunne leve med mig selv”.
Og dagen efter døde han i sin celle af et hjertestop.

"Troende" Rudolph
Rudolph Höss var kommandant i Auschwitz Birkenau, hvor 1.000.000 omkom, mens han var kommandant.
Han kom fra Stuttgart og begik racekriminalitet allerede under Den Første Verdenskrig og blev efter krigen fængsel i fem år for drab på en mand.
Han var ven med Heinrich Himmler og blev Adolf Hitlers højre hånd.
Beslutningen om at slå jøderne ihjel var selvfølgelig ekstraordinær, skriver han i sin selvbiografi, som han skrev efter at være taget til fange af englænderne.
Liv Kronborg Forman forsøgte
 at bruge psykologiske teorier til
 at skabe klarhed over det uforståelige
- Alligevel virkede grunden til denne masseudryddelse rigtig for mig. Men i dag indser jeg, at det var forkert, for det styrkede ikke den nazistiske sag. Jøderne er i dag meget tættere på deres endelige må, skrev han.
- Her må vi sige, at der var tale om en klar nazistisk intention, kommenterer Liv Kronborg Forman.

Forskellig tilgang
De to kommandanter har således en meget forskelligartet tilgang til deres engagement i udryddelsen af Europas jøder – og to forskellige forsøg på en psykologisk forklaring.
- Rudolph Höss havde en klar intention om jødeudryddelse med baggrund i en nazistisk ideologi, hvor jøderne udgør en trussel mod det tyske folk – og Franz Stangl havde i højere grad en ureflekteret, karrieremæssig tilgang, hvor de moralske spørgsmål trådte i baggrunden med baggrund i hans brændende ønske om at nå sine karrieremæssige mål.
Men det gælder for begge kommandanter, at de traf et valg.
- Eller rettere: De kunne have truffet et valg om ikke at deltage i folkedrabet – også uden at sætte deres liv på spil. For der er ingen beviser på, at nogen tysker er blevet dræbt for at nægte, understreger Liv Kronborg Forman.

Foredraget i forbindelse med Auschwitch-dag var arrangeret af psykologifaggruppen i Odense-Søndersø.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar