mandag den 21. maj 2012


På Egeskov kan man komme ganske højt til vejrs. På billedet ses Simon, Jasprit, Jacob, Michael, Chris, Sebastian, Mike I, Mike N og Jossef. Klassens lærere, som også var med på tur, er Ulla, Anita, Jørgen og Flise.

Drenge-tur med hindbærbrus


Skolegang kan være lidt af en blandet fornøjelse for G-klassens 9 drenge på Jernbanegade.
Skoleåret startede også lidt slapt – med en del slendrian.
Men stille og rolig skiftede klassen indstilling – ja, de blev næsten seriøse.
Det blev belønnet forleden af klassens fire lærere med en rigtig drengetur til Egeskov – med hindbærbrus og de mest fantastiske hjemmelavede snitter.

Virkelig nice
-          Det var ”Nice Nok”, som Michael fik sig overmandet sig til at sige.
-          Faktisk var det en rigtig ryste-sammen-tur, hvor vi lavede alle mulige andre ting end skoleting. Det var virkelig godt, bliver han overbudt af Chris.
Skovturen var uden tvivl en anderledes oplevelse – også den del, der foregik i slottets bambuslabyrint, og i trætoppenes net af hængende stier.

Som 12 årige
Efter turen blev klassen samlet til et slideshow fra dagen.
-          Det var her, vi blev væk i labyrinten. Det blev mega varmt, lyder det i det mørklagte rum.
-          Ha, ha, ha, ha!
-          Nøj ja, der var vi godt nok blevet totalt sultne
-          Vi er vel mellem18 og 25 men opførte os som en flok drenge på 12.  Det var skide skægt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar