onsdag den 29. august 2018

Coaching gav ro og afklaring


Kursister på VUC har mulighed for gratis at benytte en coach. Det er et tilbud som formidles via Foreningen Samtaleboblen, som blev stiftet i 2011.

Vibeke er én af Samtaleboblens faste, frivillige coaches, som samtidig arbejder i receptionen. Hun bruger en stor del af sin fritid på at hjælpe unge voksne med at øge livskvaliteten via coaching.

- Coaching er ikke det samme som psykologhjælp, det handler mere om at finde de styrker frem, som du allerede har indeni, fortæller Vibeke. Coachingen vil typisk kunne bruges, hvis man er kørt fast i sit studie eller oplever, at privat – og studieliv ikke fungerer sammen.

Rikke er én af de mange kursister, der har benyttet sig af det gratis tilbud om coaching. Det var via et opslag på VUCFYN.net, at Rikke blev opmærksom på muligheden for gratis at benytte en coach.

Rikke begyndte i et coachforløb hos Vibeke og fandt hurtigt ud af, at hun kunne få nogen værdifulde værktøjer, som hun kunne benytte i forbindelse med undervisning, eksamenslæsning og eksamener. Coachingen har været en stor hjælp, som i høj grad har givet hende de nødvendige værktøjer til at kunne håndtere forhindringer og stress bedre.
For Rikke handlede det også meget om, at hun var usikker på, om hun havde forstået undervisningen. Her var coachingen med til at give hende en større ro og tro på, at hun var i stand til at fange de væsentlige ting i undervisningen.
På spørgsmålet om hvorvidt Rikke kan anbefale coaching til andre kursister er svaret et klart JA. Hun mener dog, at der desværre stadig er et udbredt tabu omkring aktiviteter som f.eks. coaching.

- Det er synd da det virkelig kan være en stor hjælp for den enkelte, udtaler Rikke

Foreningen Samtaleboblen blev tildelt Ildsjæleprisen i 2013 af Odense byråd for det innovative og frivillige arbejde. I 2018 fik de årets coachpris af ICF (International Coach Federation). 
Kig forbi Vibeke i receptionen eller læs mere på www.samtaleboblen.dk

fredag den 29. juni 2018

Fra avu til hf med STOR succes



30-årig Astrid er glad. Som i RIGTIG glad. Hun er gået hele vejen fra avu til hf og kan stolt fejre sin HF-eksamen. Det har krævet en virkelig tålmodig og vedholdende indsats at gå 5 år på VUC, men for Astrid har det været et trygt sted at være. Her er hun blomstret til en 12-talspige og givet tidligere folkeskolelærere baghjul ved at bevise, at hun sagtens kan - selv i matematik, hvor hendes folkeskolelærer havde opgivet troen på hende. 


- Jeg har sådan lyst til at ringe til min gamle lærer og fortælle, at jeg har fået 12 i matematik B. Tænk hvis han havde troet lidt mere på mig i stedet for bare at give op.

Tiden på VUC har budt på mange succesoplevelser, og Astrid har opdaget, at hun har flair for at gå i skole. Hun har scoret mange høje karakterer, men været rystende nervøs for hver eneste eksamen. Hendes bagage med dårlige oplevelser fra folkeskolen har været en hæmsko, der titter frem, når hun bliver presset fx til eksamen:

- På VUC er jeg blevet mødt med en tro på, at jeg kunne mere, end jeg selv troede. Jeg er blevet presset tilpas og har mødt så mange søde mennesker, som har været gode til at berolige mig og hjælpe mig igennem fx Kristian (red. Kristian Kjaergaard Lange), der lavede sjov med, at jeg tidligere spildte et helt glas vand ud over det hele under en tidligere eksamen. Det fik mig til at slappe lidt af og dulme nerverne, griner Astrid.


Det handler om de små succesoplevelser

Astrid startede på VUC som en ”flugt” fra Kommunen, der lagde økonomisk pres på hende. Hun skulle have noget at lave – og efter at have prøvet forskellige jobs og forløb på bl.a. Produktionsskole, tog hendes far hende med ned på VUC. Her blev hun skrevet op til avu, så hun kunne tage sin afgangseksamen fra folkeskolen – igen. Astrid havde ikke meget tiltro til sine egne evner og bad om at starte på et lavere niveau, end hun blev rådet til, da hun bare gerne ville have nogle små succesoplevelser med at gå i skole. 

Det sociale betyder alt

Astrid har været utrolig glad for at gå i en fast klasse på HF, hvor man følges ad og tager det samme enkeltfagsforløb. Det giver et helt andet sammenhold, når man kan se ud over det faglige og interesserer sig mere for sine medmennesker.

- Man har det bedre og kan lære mere, når man ikke er nervøs for at sige noget i timerne

Astrid har også oplevet, at alder ikke betyder noget for et samarbejde. Man kan sagtens gå hinanden i møde og hjælpe hinanden på tværs af alder og fx sende opmuntrende SMS’er til hinanden inden eksamen.

Hendes forældre har altid støttet hende i og rost hende for at have flair for det sociale. Hun er glad for at hjælpe og trøste andre, der trænger til det. Derfor har hun også den indstilling, at man får meget mere ud af tilværelsen, hvis man gider at prioritere sociale relationer. Det ville være fattigt, hvis man bare fokuserer 100% på skolen og ikke bruger kræfter på de sociale relationer. 

Det er noget som både klassekammerater og personale nyder godt af: Astrid går altid forbi Kirsten i receptionen for at sige hej, når hun er til undervisning, og Kirsten skal selvfølgelig også holdes up-to-date på, hvordan det er gået til hver eksamen. Det bliver et gensidig savn efter sommerferien.

En fremtid som radiograf

Efter sommerferien venter radiografuddannelsen, som bliver en god kombination af matematik, teknik og det menneskelige aspekt. Beskrivelsen lyder lidt nørdet, men det er for Astrid ret attraktivt at få lov til at fordybe sig i teknikken og hjælpe andre mennesker via sit arbejde. 

Vi ønsker Astrid alt held og lykke fremover og kommer til at savne hendes dejlige smil hver dag her på VUC.

torsdag den 28. juni 2018

Kære VUC – TAK for de kærlige skub




Dagen hvor Line blev HF-student, står stadig stærkt i hukommelsen, selvom det nu er 1 år siden, hun blev færdig. Det var en stor personlig sejr at gennemføre en HF. Pga. personlige udfordringer har Line brugt 4 forsøg på at tage en studentereksamen, men på VUC mødte hun nogle motiverende lærere, der formåede at give hende et par kærlige skub og tro på, at det nok skulle lykkes. 

- VUC gav mig rammerne og selvtilliden til at gennemføre en HF i mit helt eget tempo, og jeg havde en helt klar følelse hele vejen igennem af, at de ikke havde tænkt sig at give op på mig og miste troen på at jeg kunne gennemføre - heller ikke, når jeg selv var ved at opgive. Jeg er SÅ taknemmelig og glad for, at jeg endte netop hos VUC Fyn, og at jeg fik alle de kærlige skub, jeg havde brug for.

SPS-vejledere lod mig aldrig miste troen på mig selv 

Et brændende ønske om at få en uddannelse motiverede Line til at gå i gang med HF-enkeltfag, selvom det var udfordrende for hende at møde op til undervisning. Men hun mødte stor forståelse og fik afgørende SPS-støtte i Anette (red. Anette Petri), som hjalp hende til at strukturere sin hverdag og fx fokusere på at tage én eksamen ad gangen. 

- Personalet og underviserne var alle bare så imødekommende og hjælpsomme, og ingen spørgsmål var dumme, heller ikke selvom jeg havde mange forskellige i løbet af mine tre år på skolen. Dertil skal det nævnes, at jeg gennem mine tre år havde de mest kompetente, hjælpsomme og motiverende SPS’er i Anette (red. Anette Petri) og Malene (red Malene Harboe), som ALDRIG lod mig miste troen på mine egne evner og som altid gjorde lige det ekstra for at hjælpe mig igennem de svære perioder under uddannelsen. Tak tak tak!! 


HF-enkeltfag i mit helt eget tempo

Line oplevede, at hendes lærere så noget i hende og udviste stor tiltro til, at hun nok skulle gennemføre – men det skulle være i hendes helt eget tempo. 

- De så et potentiale i mig, som jeg ikke selv troede på. Mine lærere er 90% ansvarlige for, at jeg for, at jeg er kommet hertil hvor jeg er i dag, fordi jeg har fået den rigtige hjælp

Man skal turde at tro på sig selv

I dag læser Lines engelsk på SDU og drager nytte af de mange ting, hun har lært under sin HF – både ift. det faglige og at bevare troen på, at hun har lige så meget at tilbyde som alle andre

- Hvis jeg skal give et godt råd til andre unge i min situation ville jeg sige, at de skal turde tro mere på sig selv – jeg ville ønske, at jeg havde lyttet mere til alle dem, der sagde til mig

onsdag den 27. juni 2018

Drømmer om at hjælpe andre ordblinde

Da Sandra startede på HF, vidste hun egentlig godt, at hun var ordblind. Men hun var ikke klar over, at hun kunne få hjælp og IT-hjælpemidler og kompenserende programmer stillet til rådighed. Det var først på 2. år, da én af hendes lærere bad hende tage en ordblindetest, at hun fik bekræftet sin ordblindhed – og fik den afgørende støtte, hun havde brug for

Kunne heldigvis ikke skjule ordblindhed

Da Sandra begyndte på en 3-årig HF på VUC, vidste hun egentlig godt, at hun var ordblind. Hun troede dog ikke, at VUC tilbød ordblindetest, og at hun kunne få hjælp stillet til rådighed i form af IT-hjælpemidler og kompenserende programmer. Det første år på VUC var derfor præget af dårlige præstationer.
Men på andet år var der heldigvis en dansklærer, som konfronterede Sandra med mistanken om ordblindhed og holdt Sandra op på, at hun skulle tage en ordblindetest. Testen bekræftede det, som Sandra allerede godt vidste, nemlig at hun er ordblind, og hun kunne derfor endelig få den støtte, som er nødvendig, og som hun havde krav på. Hun fik derfor en IT-rygsæk samt støttetimer.

VUC gav trivsel både fagligt og personligt

Sandra husker tiden på VUC som værende rigtig god. Især fremhæves et rigtig godt forhold til både lærere og medkursister. For Sandra har det været afgørende, at hun trivedes med lærere og medkursister og fik hjælp til sin ordblindhed. Disse ting gjorde, at Sandra havde nemmere ved at følge med og kunne rykke meget mere rent fagligt. It-rygsækken var afgørende da den gjorde det lettere at få læst op i alle fag.

Vil gerne udvikle nye hjælpemidler til ordblinde

Når snakken falder på fremtidens drømme, er Sandra ikke i tvivl om hvad hun gerne vil arbejde med. Hun har selv oplevet, hvilken forskel ordblindehjælpemidler kan gøre.

Idag læser hun til civilingeniør på linjen 'Læring- og oplevelsesteknologi' og drømmer om at komme til at arbejde for MV-Nordic, der producerer bl.a. ordblindeudstyr. Sandra vil gerne være med til at udvikle et ordblindeudstyr, som er mere målrettet og mere specifikt i forhold til den enkelte type ordblindhed, så hun kan hjælpe andre i samme situation.

fredag den 22. juni 2018

Hvis jeg kan, så kan alle


Nu kan Louise stolt sætte studenterhuen på hovedet og fejre sit HF-bevis. Det er en stor personlig sejr for 28-årige Louise, der aldrig troede, at hun kunne gennemføre noget.

- På VUC har jeg fået troen på mig selv. Jeg kan godt! Jeg har udviklet mig som menneske og lært, at jeg godt kan gennemført noget, jeg sætter mig for

Da Louise startede på VUC, var hendes mål blot at bestå fagene med den laveste mulige karakter.
Efter 6 år med forskellige jobs og forløb på Produktionsskole, ville hun gerne have en uddannelse. Hun var lige blevet mor og nærede et brændende ønske om at være et godt forbillede for sin datter, så det gav det sidste skub for at komme i gang med en HF.

- Der har været så meget rod i mit liv tidligere, at jeg aldrig fik taget gymnasiet, men jeg skal altså ikke være på kontanthjælp resten af mit liv, jeg vil være gerne have en uddannelse


Skulle lære at gå i skole


Forløbet på HF-enkeltfag har både været sjovt og hårdt. I starten tænkte Louise ’det her klarer jeg aldrig’. Det første år var hendes mål blot at møde op til undervisningen og bestå hvert fag med den lavest mulige karakter.

Louise skulle først lære at gå i skole igen og lære at strukturere sin hverdag, så der både var tid til skole og familieliv. Og det har været noget af prøvelse.

- Det har været sjovt og lærerigt, og jeg har lært at bruge min hjerne på en helt anden måde, end jeg var vant til


Bump og hjælp på vejen


Trods en stærk base på hjemmefronten med gode forældre og en kæreste, der støtter og hjælper Louise, har der også været nogle personlige bump på vejen. Hun har været i Statsforvaltningen fire gange for at kæmpe om samvær med sin datter og har været sygemeldt med stress i 3 måneder. Men Louise er stædig og giver ikke op:

- Jeg har ikke brug for at blive nurset og få at vide, at det er synd for mig. Når jeg har sagt til Rene (red. vejleder Rene Quottrup), at jeg bare ville meldes ud, så har han sagt, at det famne ville være dumt. Han har virkelig hjulpet mig med ikke at give op undervejs

Louise har lært nye sider af sig selv at kende og fundet troen på sig selv og sin egne evner. Livet fik en ny mening, da hun begyndte på HF og fik noget at stå op til om morgenen - også på de hårde dage.  Nu har Louise lært at kigge fremad og tænke ’i morgen er en ny dag’.


Lærerne tror på dig


Der er flere lærere, der har gjort en stor forskel for Louise undervejs og motiveret hende til at holde fast i troen på, at det nok skulle lykkes. Der har været masser af støtte og opbakning at hente fra bl.a. Jon Gade, Thomas Sabro, Annette Winther og Allan Poulsen, der gentagne gange har sagt ’du kan godt’.

- Dorthe Boye er nok ét af de mennesker, der har lært mig mest. Hun er altid positiv og har en sprudlende energi trods mange jern i ilden, og det har inspireret mig til at blive ved

Louise oplever, at man som kursist bliver sat i centrum, fordi lærerne her på VUC er gode til at se på mennesket bag.

- Lærerne vil dig det bedste, det skal de altså have ros for. Der er stor forståelse for, hvis man har nogle personlige benspænd, der har de virkelig været forstående


En drøm går i opfyldelse – nu venter uni


I takt med at Louise gennemførte hf-fagene ét efter ét, voksede ambitionerne om gode karakterer. Louise ville ikke bare bestå, men det skulle være med et ordentligt resultat. Samtidig spirede drømmen om at læse dansk på universitet langsomt frem. Louise har altid været glad for analysere, men fik styrket drømmen, da hun tog dansk på enkeltfag.

Og Louises indsats har båret frugt: Efter sommerferien bliver drømmen nemlig en realitet, da Louise netop er blevet optaget med en forhåndsgodkendelse på danskstudiet:

- Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, men man kan ikke være god til det hele. Det er helt OK. Så på VUC har jeg lært at gå i skole og få gode karakterer, på uni skal jeg lære at læse lektier, griner Louise


Et godt råd til nye kursister


- Tro på jer selv og hold målet for øje

onsdag den 20. juni 2018

Fra lave karakterer til biolog

Fra lave karakterer til biolog
Jeanette udstråler ro og afklarethed, mens hun beretter om den uddannelsesrejse, hun er i fuld gang med. Hun er på 3. semester i Biologi på SDU og er taknemmelig for, at VUC hjalp hende med at blive mere afklaret i forhold til hvad hun ville efter sin HF.

Droppede ud af gymnasiet
Jeanette startede egentlig på et alment gymnasium, men måtte sande, at hun ikke følte sig hjemme. Hun var ikke motiveret i undervisningen og fik for lave karakterer. Derfor kontaktede hun VUC og blev optaget i en HF-klasse, hvor gennemsnitsalderen var væsentligt højere.

Et seriøst læringsmiljø
På VUC oplevede hun et helt andet læringsmiljø med ældre og mere seriøse medkursister, hvoraf flere havde børn.
- Det gav meget mere fokus på læring at mine klassekammerater var lidt ældre og mere motiverede for at gå i skole.

Inspirerende lærere
Jeanette har udviklet sig markant fagligt, mens hun har taget sin HF, og det skyldes ifølge hende selv i høj grad lærerne og læringsmiljøet på VUC.
Hun oplevede ligeledes nogle lærere, som evnede at inspirere og undervise på en måde, der var med til at løfte hendes karakterer. Særligt fremhæver hun sin matematik- og kemilærer, Britta, som udover at løfte hendes niveau, også formåede at gøre faget virkelig interessant.
- Utroligt at en inspirerende lærer kan gøre en så stor forskel

Fra hadefag til yndlingsfag
Faktisk endte nogle af de fag, som hun tidligere havde haft svært ved, med at blive hendes yndlingsfag. Langsomt blev Jeanette bidt af Biologi og blev klar over, at det var det, hun gerne ville læse på uni, når HF’en var afsluttet.

Det betød også, at hun måtte tage et ekstra år på enkeltfagsundervisning for at nå op på de niveauer, som kræves til biologistudiet.

Taknemmelig og glad
I dag er Jeanette utrolig glad for at læse på universitetet og for den hjælp hun har fået på VUC.

tirsdag den 12. juni 2018

Drømmen om et trygt liv i Danmark

For de fleste danskere er stabilitet og tryghed noget selvfølgeligt, som vi ikke tænker videre over. Men for Anas er det ikke en selvfølgelighed. Han har nemlig oplevet krigen i Syrien på nærmeste hold.
Når man som Anas er flygtet fra krig, så kommer man til at sætte pris på stabilitet og tryghed. Og det er lige præcis dét, som motiverer Anas’ uddannelsesplaner.

Fra frisør til gymnasielærer

Anas er egentlig uddannet frisør, men har også læst fysik i 3½ år på universitetet i Syrien. Og netop fysik er det som Anas vil satse på.
Han har en drøm om at komme på universitetet og uddanne sig til gymnasielærer i fysik og derigennem at skabe et liv i Danmark, hvor der er tryghed og stabilitet - både arbejdsmæssigt og personligt.
I 2015 kom han til Silkeborg, hvor han straks gik i gang med at lære dansk på LærDansk Sprogskole. Han gennemførte modul 2 og bestod med et 12-tal.

GIF giver adgang til uddannelse

Da han boede i Silkeborg, blev han opmærksom på GIF (Gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere) - læs mere her - og muligheden for fortsat at kunne bruge sin uddannelse i Danmark. Han kontaktede HF & VUC FYN i Odense og kom til samtale med en vejleder, hvor han blev sprogtestet og fik en vurdering af sit faglige niveau.

- GIF var en mulighed for at komme videre.

For Anas har GIF været helt perfekt, da det er et kort, præcist og målrettet forløb. Meningen med GIF er at give flygtninge og indvandrere et dansk eksamensbevis på deres kompetencer og dermed mulighed for at søge ind på videregående uddannelse på lige fod med danske studenter og hf’ere.

Lærerne gør en forskel

Anas har været rigtig glad for at være GIF-kursist og har oplevet GIF-lærerne som utroligt hjælpsomme, optimistiske og troværdige. Ifølge Anas har lærerne været rigtig gode til at undervise, men også til at integrere kursisterne i det danske samfund.

- VUC-lærerne har virkelig været gode til at tænke integration i undervisningen og hjulpet os på vej til en fremtid i Danmark.

Lærerne har således haft to kasketter på. De har på den ene side varetaget rollen som undervisere, men har også været en vigtig del af kursisternes integration i det danske samfund. Hver gang der har været tvivl omkring samfundsspørgsmål, integration, misforståelser eller nyheder har Anas oplevet, hvordan lærerne har været ærlige, åbne og troværdige. Der har således været tale om integration på højeste niveau.